Tandlægerne på Søndre Fasanvej 39
Om os
Hos os møder du et dedikeret team med mange års erfaring og fokus på tryg og professionel tandpleje.
Efter 39 år som ejer har Peter Lund i 2025 overdraget klinikken til mig, Anne Mai Jensen. Jeg har 20 års erfaring som tandlæge og en stor passion for at skabe trygge rammer for alle patienter. Mit arbejde bygger på høj faglighed, løbende efteruddannelse og et nært samarbejde med dig som patient.
Klinikken drives videre med stor respekt for den gode atmosfære, som Peter har skabt gennem årene. Peter er fortsat en vigtig del af hverdagen hos os og arbejder to dage om ugen, så du stadig vil kunne møde ham ved dine besøg.
Jeg har desuden mere end 10 års erfaring med tandregulering — både med faste apparaturer og de nyeste gennemsigtige skinner. Jeg har en særlig interesse for, hvordan tænderne arbejder sammen, og lægger stor vægt på at forklare behandlingsmulighederne på en måde, der er let at forstå. Hos mig er behandlingen altid skånsom og så lidt invasiv som muligt, med fokus på tryghed, forståelse og respekt for dine individuelle behov.
Sammen med min klinikassistent Susanne er vi her for at sikre dig en behagelig oplevelse, hver gang du besøger os.
For at gøre det nemmere for dig har vi nu også åbent om fredagen, så du har endnu flere muligheder for at finde en tid, der passer.
Vi tilbyder dig:
- Erfaring og faglighed i trygge rammer
- Mulighed for at møde både nye og velkendte ansigter
- Specialiseret viden om tandregulering og funktion
- Fleksible åbningstider med fredagsåbent
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid, er du altid velkommen til at kontakte os på 38 87 91 03 eller skrive til maise-tand@proton.me.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Derfor skal du vælge Maise-Tand
Der er mange gode årsager til at vælge Maise-Tand på Frederiksberg næste gang du skal til tandlæge.
Her er nogle af de væsentligste.
Trygge omgivelser
Vi har indrettet klinikken med øje for at skabe en rolig atmosfære og nogle trygge omgivelser.
Fokus på patienten
Lider du af tandlægeskræk eller har du specielle behov, så har vi altid fokus på din situation.
Online tidsbestilling
Hos Maise-Tand på Frederiksberg kan du nemt og hurtigt bestille din næste tid.
Ønsker du at bestille tid hos tandlægen?
Bestil din næste tid hos Maise-Tand gennem online tidsbestilling. Har du spørgsmål til vores behandlinger, er du naturligvis velkommen til at ringe til os på telefon 38 87 91 03.